Om Institutionen

Børnehuset Sluseholmen/Rymarksvej er en integreret institution normeret til 65 vuggestuebørn og 175 børnehavebørn. Vuggestueafdelingen holder til på Dexter Gordons vej, men børnehaven kører til Rymarksvej hver dag.

Vuggestuen

I Viggestueafdelingen er vi i alt 65 børn i alderen 0-3 år, fordelt på 5 stuer. Hver stue har tilknyttet 3 medarbejdere. Vi bestræber os på, at der er 2 pædagoger og én medhjælper på hver stue. Om formiddagen er alle 3 medarbejdere på stuen og om eftermiddagen er vi to.

Vi har et fælles tumlerum g en dejlig legeplads, med masser af fantastisk udfordringer. Derudover har vi Christianiacykler og klapvogne, som vi kan bruge til ture ud af huset.

I vores køkken bliver der lavet lækker og varieret mad. I løbet af dagen bliver der serveret morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og små måltider om formiddagen og sen eftermiddag.

Derudover har vi to skildpadder, Morten og Mona, som vi er meget glade for. Børnene siger goddag og farvel til dem, når de kommer og går. Vi giver dem frisk halm, mad og vand og tager dem med på stuen, så vi kan udforske dem noget mere.

Børnehaven

Børnehaven er beliggende på Rymarksvej, hvor vi har et skønt nybygget hus. Børnehaven har særligt fokus på pædagogisk idræt og er i gang med en idrætscertificering. Huset er bygget til at være en idrætsinstitution, så der er tre store sale indendørs, som kan bruges til mange aktiviteter, hvor der er fokus på krop, bevægelse og relationer.

Ud over et dejligt stort hus, har vi også en fantastisk legeplads, med mulighed for masser af leg. Vi ligger derudover lige op af Mindelunden og har andre institutioner som naboer.

Børnehaven kører hver morgen kl. 8.00 fra opsamlingen på Dexter Gordons Vej eller Scandiagade og er tilbage igen om eftermiddagen omkring kl. 16.00. I ydretimerne er børnene i opsamlingen.